Kulturkvarteret inviterer til synkrone pop-up torsdagsbarer på fem udvalgte pladser hver torsdag i august.

Hver torsdag i august vil byrummene omkring Slotsholmen summe af sommerliv, når Københavns Kulturkvarter sammen med 10 kulturinstitutioner inviterer til synkrone pop-up torsdagsbarer.

Slæng dig i Kulturkvarterets liggestole, lyt til sommerlige toner og glæd dig til spændende oplæg. Nyd en kold drink i de helt særlige historiske og kulturelle rammer i indre by. Du kan også tippe en 17’er om Kulturkvarteret online ved barerne og vinde skønne kulturelle oplevelser.

Hold dig opdateret på programmet via Facebookeventet her.

Hver torsdag i august fra 16 – 19 på fem udvalgte pladser:

Bryghuspladsen: DJ, fotoudstilling og quiz med BLOX og Dansk Arkitektur Center
Er du til groovy beats, fotoudstilling, gode drinks i lækkert vejr, og har du vindermentaliteten til en quiz, hvor du kan vinde fede præmier? Så er torsdagsbar på Bryghuspladsen ved BLOX og Dansk Arkitektur Center lige dig.

Katrine Ring disker op med groovy rytmer, der får hofterne i vug. BLOX Eats hælder op til dine smagsløg med mulighed for spiselige godter derudover. Imens kan du gå på opdagelse i fotoudstillingen ”Fang din by” eller deltage i Kulturkvarterets online quiz samt en quiz om de omkringliggende seværdigheder.

Adresse: Bryghuspladsen, 1473 København K
Hvornår: Hver torsdag i august kl. 16-19.

Byhaven på Københavns Museum: Hæng ud i museets stemningsfulde gårdhave
Pop-up-bar med kolde drikkevarer og snacks i liggestole omgivet af højbede med historiske planter og museets røde mure med kig ud til byens pulserende liv.

Er du til 90’er musik, historiske planter eller sømandstema, så kig forbi den hyggelige byhave ved Københavns Museum, som hver torsdage byder på forskellige temaer og særligt udvalgte drinks.

Adresse: Stormgade 18, 1555 København V
Hvornår: Hver torsdag i august kl. 16-19.

Gl. Strand: Torsdagsdrink, udstillingsintroduktion og kanalkig hos GL STRAND
Oplev ægte storbystrand-stemning ved Gl. Strand, når Kunstforeningen Gl. strand popper up med torsdagssommerdrink, som du kan nyde i liggestole ud til kanalen eller den hyggelige gårdhave. Kl. 17.00 og 17.30 kan du få en fyldig introduktion til udstillingen med den internationalt anerkendte fotograf og visuelle aktivist Zanele Muholi (bemærk: kræver entré men derudover gratis).

Adresse: Gl. strand 48, 1202 København K
Hvornår: Hver torsdag i august kl. 16-19.

Thorvaldsens Plads: Kolde drikke, tegneundervisning og italiensk stemning foran Thorvaldsens Museum
Ta’ en pause på en af Københavns mest centralt beliggende pladser, når Thorvaldsens Museum holder pop-up-bar og inviterer med ind i ”Thorvaldsens Italien” med tegneundervisning, musik, forfriskninger og liggestole, du kan slænge dig i.

Kom forbi Thorvaldsens Museum hver torsdag i august til et glas italiensk vin eller øl, italienske toner fra anlægget, imens du gratis kan finpudse dine tegnekundskaber. Vores dygtige tegnelærer Henrik Leach, som står for vores faste tegneundervisning på museet, står klar med spidsede blyanter og gode tegneråd. Bertel Thorvaldsen tog som ung billedhugger til Rom, og endte med at bo der i 40 år. Ved sin hjemkomst donerede han sine værker til byen København, og fik bygget sit eget farverige museum, inspireret af Italiens antikke villaer og farvepaletter. Bertel var en rigtig livsnyder som elskede musik, drinks og kunst – kom og vær med til en torsdagsbar i hans ånd!

Adresse: Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
Hvornår: Hver torsdag i august kl. 16-19.

Bibliotekshaven: Oplæg, quiz, litteratur og kolde drikke i Slotsholmens hyggelige have
Kom forbi Det Kgl. Biblioteks Have og nyd sommeren i en rød liggestol med et koldt glas vin i den lille oase. Du kan opleve både FolketingetDansk Jødisk MuseumKrigsmuseetTeatermuseet i Hofteatret og Den Sorte Diamant – Det Kgl. Bibliotek i den hyggelige historiske have på Slotsholmen.

Mød en museumsbetjent, en samlingsmedarbejder, en omviser og en museumsdirektør, som fortæller spændende historier om og inde fra de historiske bygninger og inviterer til quiz.

Den sidste torsdag i august vender Det Kgl. Biblioteks sensommer-scene desuden tilbage med skuespillere, digtere, talere og musikere.  

Adresse: Cafe Arkivgården, Bibliotekshaven, Proviantpassagen 1, 1218 København K
Hvornår: Hver torsdag i august:

  • Torsdag den 4. august fra 16-19: Oplæg ved Folketinget 16.10 og Dansk Jødisk Museum 17.10.
  • Torsdag den 11. august fra 16-19: Oplæg ved Folketinget 16.10 og quiz med Krigsmuseet 17.10.
  • Torsdag den 18. august fra 16-19: Oplæg ved Folketinget 16.10 og Teatermuseet i Hofteatret 17.10.
  • Torsdag den 25. august kl. 18.00: Poesi, oplæsning og musik med Den Sorte Diamant – Det Kgl. Bibliotek.


Tilmelding og pris
Der er fri entré til torsdagsbarerne samt de events, der afholdes i forbindelse med torsdagsbarerne. Drikkevarer kan købes i barerne. Tilmelding ikke nødvendig. Ønskes adgang til kulturinstitutionernes indendørsudstillinger, skal der indløses billet hos den enkelte institution.

Om popup-torsdagsbarerne
Torsdagsbarerne er blevet til i et samarbejde mellem 10 kulturinstitutioner i Københavns Kulturkvarter.

Fotografering
Der vil blive fotograferet til nogle af arrangementerne.