Skip to content

Folketinget

Kom helt tæt på Danmarks demokrati på en gratis omvisning i Folketinget.

Besøg

Christiansborg, 1218 København K

 

Åbningstider i Tårnet

Mandag: Lukket

Tirsdag – lørdag: 11-21

Søndag: 11-17.30

På et besøg i Folketinget kommer du helt tæt på det danske demokrati. Du kan fange et stille øjeblik i bibliotekshaven, se København fra byens højeste tårn, høre om demokratiets historie på en omvisning eller fordybe dig i det danske folkestyres arbejde ved et besøg på tilhørerpladserne. 
 
Folketinget er Danmarks parlament. Det er her landets politikere lovgiver, og Folketinget er og har været rammen for det danske demokratis historiske udvikling siden 1849. Folketinget byder på omvisninger, hvor du sammen med en Folketingsbetjent går på opdagelse i Christiansborgs og det danske folkestyres fælles historie. 
 
På turen fra Landstingssalen gennem den 83 meter lange Vandrehal til den imponerende Folketingssal kan du bl.a. følge Rasmus Larsens 268 m lange blomsterfrise og høre, hvorfor han fik tilnavnet ”den onde maler”, se Danmarks grundlove, portrætter af tidligere Statsministre og høre anekdoter fra hverdagens politiske liv. 
 
I Tårnet, der tidligere blev brugt som pulterkammer, hvor gipsfigurer samlede støv, kan du i dag opleve en ny side af København. Du kan nyde udsigten fra byens højeste tårn, fornemme den fascinerende historie og besøge en restaurant ud over det sædvanlige. 

Læs mere

Besøg Folketinget

Book en omvisning

Christiansborg er arbejdsplads for Folketingets medlemmer, og på omvisningen hører du om, hvordan Christiansborg fungerer som centrum for folkestyret og lovgivningen i Danmark. Samtidig får du et unikt indblik i slottets historie. Du ser bl.a. Vandrehallen, grundlovene og Folketingssalen.

Omvisningen varer 45 minutter, og det er gratis at deltage.

Læs mere og book

Lydvandring: Magtens mure

I den gratis digitale lydvandring »Magtens mure« kan du blive klogere på Danmarks historiske magtcentrum, Christiansborg Slot. Herfra har konger, dronninger og folkevalgte styret Danmark gennem 800 år.

Kan høres i appen Useeum i vilkårlig rækkefølge.

Læs mere

Nyd udsigten fra Tårnet

Tårnets udsigtsplatform hedder Udsigten. Den er beliggende 44 m over jorden og er det øverste niveau, du kan besøge i Tårnet. Herfra er der en storslået udsigt over hele København.

Du finder indgangen til Tårnet i Kongeporten.

Læs mere