Oplevelser for børn
Gå på opdagelse i aktiviteter for hele familien på Kulturkvarterets institutioner – fra forlystelser og skattejagt til workshops og fri fantasi.
Swipe for at se flere
Jul i tivoli
Tivoli
Magiske juleoplevelser for store og små venter til Jul i Tivoli. Haven stråler, grantræerne dufter, og tusindvis af funklende lys skal nok få dig i julestemning. Jul i Tivoli er på CNN’s liste over verdens bedste julemarkeder, så du kan godt glæde dig til at nyde en hyggelig slentretur, få røde kinder i forlystelserne, lade dig friste i de sneklædte boder – og meget mere.
13. november – 3. januar
Juletræstænding i Tivoli
Tivoli
Vær med, når Julemanden tænder det store juletræ og skyder Tivolis julesæson i gang på festlig vis. Pjerrot, Rasmus Klump og Flora står for julehyggen, UngKlang spreder den smukkeste julestemning med skønne toner og fællessang, inden Tivoli-Garden sætter scenen til det store øjeblik.
Gratis med entré
13. november kl. 16.30
Juletræstænding på Københavns Museum
Københavns Museum
Kom til hyggelig juletræstænding med Københavns Museum og Det Lille Teater! Museet byder på Glögg-smagsprøve og æbleskiver, der synges julesange og du kan klippe din egen julepynt inspireret af forestillingen Mesters Jul, der kan opleves i Det Lille Teater.
40 kr.
18. november kl. 16.30-18
Pop up-udstilling: Kun det bedste til de yngste
Københavns Museum
I anledning af Det Lille Teaters 60-års jubilæum inviterer Københavns Museum til en pop up-udstilling med dukker, plakater og fotografier fra seks årtiers fantasifulde teaterforestillinger.
Gratis entré
Hver dag frem til 12. januar
KUNSTJAGT FOR BØRN
Thorvaldsens Museum
I museets stemningsfulde korridorer – under de dybblå lofter – gemmer der sig sværd, palmer, hunde og engle. Hold øjnene åbne, lys dig frem i mørket, og gå på opdagelse efter skjulte detaljer og hemmelige genstande. Hvis du finder dem alle når du har gennemført jagten, må du vælge en smuk krystalsten du kan tage den med hjem i lommen.
Kunstjagtskortet fås i billetsalget og er gratis for børn.
Åbent værksted: Design dit eget byvæsen
Dansk Arkitektur Center
Hvem gemmer sig i byen? Kig forbi Educatoriet, og sy dit helt eget byvæsen af stof, garn og andre materialer.
Hver dag kl. 11-17
Nøglen til det ukendte
Nationalmuseet
Kast dig ud i eventyret som en ægte opdagelsesrejsende. I udstillingen Ukendt Land kan børn og voksne i dette spil prøve kræfter med ekspeditionens gåder.
Børnenes Museum
Nationalmuseet
Leg løs i Børnenes Museum. Her kan du kravle, klatre, hoppe og fægte med historien. Tag på vikingetogt, leg i en københavnsk baggård, lav mad i middelalderkøkkenet, grib vikingesværdet, sælg og køb varer på markedet i Pakistan, skriv på tavlen i den 100 år gamle skolestue og byg borgmuren op igen.
Byg byen i LEGO®
Dansk Arkitektur Center
Kom til LEGO® værksted i efterårsferien i DAC. Slip fantasien løs blandt tusindvis af klodser, og byg dit eget bidrag til den fælles by.
10. oktober – 18. oktober kl. 10-17
SPIL-SELV-TEATER
Teatermuseet i Hofteatret
Den politiske kandestøber danner inspiration for det nye spil-selv-teater på Hofteatrets scene. Spil-selv-teatret består af en række fascinerende kostumer, der i formsprog refererer tilbage til 1720’ernes og komediens forskellige roller, men samtidig adskiller de sig i materialer og design fra traditionelle kostumer.
Rundvisning: Vølvens Magiske Rejse
Nationalmuseet
Drømmer du om at kunne se ind i fremtiden? Følg med, når en ung pige fra vikingetiden lærer at blive vølve – en magtfuld spåkvinde, der kan tale med guderne og se skæbnetråde.
Pris: 50 kr. pr. barn med en gratis voksen ledsager.
Kan bookes lørdag og søndag.