Skip to content

Gammel Strand

Gammel Strand er en lokalt forankret, internationalt orienteret kunsthal i hjertet af København.

Besøg

Gl. Strand 48,
1202 København K

 

Åbningstider

Mandag: Lukket

Tirsdag – søndag: 10-17

Torsdag: 10-20

Kunsthallens udstillingsprogram præsenterer kunst, der forholder sig kritisk og nuanceret til samtiden og sætter fokus på tidens store spørgsmål – fra det intimt personlige til globale dilemmaer. Gammel Strand er samtidig en platform for samtaler, debatter og aktiviteter, der bringer mennesker, kunst og kultur sammen i nye fællesskaber. 

Gammel Strands historie begyndte i 1825, da en gruppe borgere og blandt andet kunstprofessor C.W. Eckersberg grundlagde Kunstforeningen efter tysk forbillede. Formålet var at udbrede det almene kendskab til kunsten og skabe et bindeled mellem det elitære Kunstakademi og den bredere befolkning.  

I 1951 flyttede Kunstforeningen ind på den nuværende adresse i én af Københavns smukkeste historiske bygninger. I 2004 blev GL STRAND føjet til kunsthallens navn. I 2024 skiftede Kunstforeningen GL STRAND navn til Gammel Strand og præsenterede samtidig en ny udstillingsprofil og en række nye samarbejder.

Læs mere

Det sker

Olivia Holm-Møller: BLØD SOM SMØR, MODIG SOM EN HARE

Som et fyrtårn i dansk kunsthistorie skabte Olivia Holm-Møller energifyldte, nysgerrige og søgende malerier, der både rummer kunstnerens klare syn og hendes tvivlende natur. Sole, stjerner, svævende figurer og mytiske væsner befolker hendes værker, ligesom de er præget af hendes mange rejser ud i verden.

18. september – 10. januar

Læs mere

Still joy

Still Joy viser nye værker af elleve ukrainske og internationale samtidskunstnere. Udstillingen tager afsæt i en række vidnesbyrd, hvor soldater i Ukrainebeskriver, hvad glæde er for dem. Med afsæt i citaterne har kunstnerne skabt værker, der kredser om temaer som ungdom, venskab, fællesskab, natur og håb.

18. september – 10. januar

Læs mere

Midweek Meditations

Start dagen i ro med Midweek Meditation. En 45 minutters meditation og lydbad omgivet af Olivia Holm-Møllers farverige og spirituelt ladede værker på første sal. Lyddesigner og lydbadsfacilitator Cecilie Dahlin guider dig gennem en meditativ lydoplevelse med krystalskåle, stemmegafler og andre overtoneinstrumenter, der inviterer til ro og nærvær.

100 kr. / 75 kr. for medlemmer

21. oktober, 25. november og 9. december kl. 8-8.45

Køb billet

masterclass: maler til maler

Tal R er en af Danmarks mest anerkendte malere. Og så er han fan af Olivia Holm-Møller! Hør Tal R tegne et portræt af sin kunstnerkollega Olivia Holm-Møller. Hvad er det, hun kan? Hvorfor er hun stadig relevant, og hvordan har hun præget dansk maleri og de kunstnere, som kommer efter hende?

100 kr. / Gratis for medlemmer

29. oktober kl. 17-18

Køb billet

Kunst & kaffe

Til Kunst & Kaffe får du en omvisning i kunsthallens aktuelle udstillinger. Omvisningen afsluttes med en kop kaffe i Lille Fugl.

125 kr. / 25. kr. for medlemmer

25. oktober, 8. november og 13. december (Kunst & Glögg)

Køb billet

masterclass: Spiritualitet – In or Out?

I denne masterclass undersøges det spirituelle fra forskellige vinkler og sætter det i relation til vores samtid. Mød romanaktuelle Amalie Langballe og direktør for Holstebro Kunstmuseum Anders Gaardboe Jensen, der med hver deres perspektiver udfolder det spirituelle som kunstnerisk drivkraft.

100 kr. / Gratis for medlemmer

19. november kl. 17-18

Læs mere

masterclass: Ukraine i fokus

Kom til masterclass med journalist og tidligere udenrigskorrespondent Matilde Kimer. Til årets sidste masterclass perspektiverer Matilde Kimer udstillingen Still Joy og fortæller om det Ukraine, hun kendte, før krigen begyndte, det Ukraine, vi ser i dag, og hvad der venter forude.

100 kr. / Gratis for medlemmer

3. december kl. 17-18

Køb billet