Vision

Københavns Kulturkvarter skal være byens kulturelle hjerte. Det er stedet, hvor man bliver inspireret, hvor man søger berigende kulturoplevelser –men også stedet, hvor man kan koble helt af og lade op. Med en unik og alsidig blanding af kultur-, by-og arbejdsliv skal vi være en attraktiv oplevelsesdestination i international klasse.

Kulturkvarteret skal skrive sig ind i københavnernes og turisternes fælles hukommelse, komme i deres kalender, på deres rute -og vække deres appetit på at besøge områdets kulturinstitutioner.

Strategiske pejlemærker for Københavns Kulturkvarter

  • Kulturkvarteret skal være en oplevelsesdestination på internationalt niveau.
  • Kulturkvarteret skal være et laboratorium for udvikling af tidssvarende modeller for bæredygtig turisme- og destinationsudvikling i det 21. århundrede.
  • Kulturkvarteret skal være dagsordenssættende i forhold til tilgængelighed, inklusion, diversitet.
  • Kulturkvarteret skal være kendt af alle danskere og turister, der besøger byen.

Download vores pressemappe her.

 

Proces

Københavns Kulturkvarter blev præsenteret offentligt den 17. marts 2016. Kulturkvarteret – der allerede nu besøges af 7.5 millioner gæster om året – skal tilføres mere liv og aktivitet mellem husene. Det skal ske ved udvikling af byrummene, bedre skiltning og belysning, nye og flere cafetilbud og opholdsmuligheder samt aktiviteter omkring kvarterets mange pladser. De konkrete projekter vil løbende blive realiseret efterhånden som der er opbakning og finansiering til projekterne.

Læs mere om vores samarbejdspartnere.